Start med opgaven, ikke med teknologien
De fleste AI-projekter begynder med et værktøj og leder bagefter efter et problem. Det er den forkerte vej, og den er dyr.
Et typisk forløb starter med, at nogen har set en demo. Værktøjet er imponerende, og så går jagten ind på et sted i forretningen, hvor det kan bruges. Rækkefølgen føles naturlig, men den er vendt om, og den koster både tid og troværdighed internt.
Begynd det modsatte sted: find den opgave, der koster mest tid og irriterer flest. Ikke den mest spændende opgave, og ikke den, der ligner noget fra en konference. Den kedelige, gentagne opgave, som alle kender og ingen gider.
Tre spørgsmål, der sorterer hurtigt
- Hvor mange timer om ugen går der på den her opgave, på tværs af de mennesker der rører den?
- Hvad sker der, hvis resultatet er forkert — bliver det opdaget, og af hvem?
- Kan vi måle på den om tre måneder uden at bygge et måleapparat først?
Kan I ikke svare på det første spørgsmål, er opgaven ikke moden endnu. Kan I ikke svare på det andet, skal I ikke automatisere den uden et menneske i midten. Kan I ikke svare på det tredje, kommer I aldrig til at vide, om det virkede.
Hvorfor rækkefølgen betyder noget
Når man starter med teknologien, bliver succeskriteriet, at værktøjet kommer i brug. Når man starter med opgaven, bliver succeskriteriet, at opgaven tager mindre tid eller går galt sjældnere. Det første kan man snakke sig til. Det andet kan man måle.
Det betyder også, at svaret nogle gange bliver nej: opgaven kan løses billigere med en skabelon, en oprydning i et regneark eller en aftale om, hvem der gør hvad. Det er et fuldgyldigt resultat af en gennemgang, og det er billigere end et projekt, der skulle have været droppet.