Hvad en AI-politik skal indeholde, når I er under 50 ansatte

De fleste AI-politikker, vi ser i mindre virksomheder, er hentet fra en koncern og gjort lidt kortere. Resultatet er et dokument, ingen læser, og som ikke svarer på det, medarbejderne faktisk er usikre på.

De fem spørgsmål, folk har

• Må jeg bruge det her værktøj til mit arbejde — ja eller nej?
• Hvad må jeg skrive ind i det, og hvad må jeg ikke?
• Skal jeg fortælle kunden, at der har været AI involveret?
• Hvem har ansvaret, hvis svaret er forkert og når ud af huset?
• Hvem spørger jeg, når jeg er i tvivl?

Svarer jeres politik på de fem ting på én side, er den bedre end de fleste. Gør den ikke, bliver den ikke brugt, uanset hvor grundig den er.

Vær konkret om data

Den mest brugbare linje i en AI-politik er ofte en liste over, hvad der aldrig må indsættes i et værktøj, I ikke selv driver: personoplysninger om kunder og medarbejdere, kontraktdetaljer, priser I ikke vil dele, og alt der er mærket fortroligt. Lister er nemmere at huske end principper.

Skriv den, opdater den når I tager nye værktøjer i brug, og lad den fylde én side. En politik, der bliver læst, er mere værd end en, der er komplet.